I fem år har Kjeld Graves Christensen været en af de frivillige, der har taget telefonrøret og ringet og sagt god morgen. ”Jeg har en helt naturlig interesse for socialt humanitært arbejde. Jeg har også været besøgsven, så derfor faldt det mig helt naturligt at melde mig, da komiteen manglede en opringer. Og det er rigtigt hyggeligt.
Det er jo ikke ensidigt, selv om det er mig, der ringer op, jeg får også mange gode oplevelser,” fortæller han. Lokalkomiteen har to telefonstjerner, som de kalder det. Hver stjerne har syv ældre brugere, som syv opringere skiftes til at ringe til.
”Det foregår nogenlunde slavisk. Jeg ringer kl. 8.30 til den første, og det er som regel efter aftale. Nogen vil gerne vente til lidt senere, så vi tager da hensyn til, hvornår de står op. Det går som regel gnidningsfrit, og brugerne er yderst positive.”
Slutter med et smil
Med sine fem år på bagen som opringer, kan Kjeld godt høre på stemmen, hvis humøret er nede. ”Måske har de ikke sovet godt, eller også er det noget med familien. Så får vi en lille snak.
Jeg lægger meget vægt på, at opkaldet skal slutte med et smil i telefonen, og barometeret skulle gerne være steget et par grader efter vores lille god morgen snak,” fortæller Kjeld.
”Efterhånden ved jeg også, hvem der kan tåle en lille vits, og hvor meget jeg kan tillade mig. Jeg forsøger ikke bevidst at være morsom, for det ville være for anstrengende. Men jeg forsøger at ramme noget positivt, noget de er stolte af f.eks. et barnebarn.
Nogle trænger til den lille snak. Så man får da et vist kendskab til de forskellige efterhånden, men det bliver aldrig et personligt forhold.”
Først når Kjeld kan fornemme, at brugeren har et smil på læben, går han videre til næste opkald.
Falsk alarm
To gange har Kjeld oplevet, at en bruger ikke har taget telefonen. Sker det, har han to sikkerhedsnumre, de kan ringe til. Numrene er til bekendte eller familie, som bor i nærheden.
”I det ene tilfælde måtte jeg kontakte begge numre, før vi fandt ud af, hvad der var sket med brugeren. Vi fik først kontakt med hende ved 12-tiden, fordi hun var taget til badminton, og havde glemt at melde fra. Så det endte jo heldigvis godt.”
I et andet tilfælde var brugeren kommet på sygehus om natten, og det blev først opdaget senere. ”Det er meget ubehageligt, hvis telefonen ikke bliver taget. Som opringer er vores vigtigste pligt at blive ved med at ringe, indtil vi får vished om, at alt er, som det skal være.”
Det er en gylden regel, at opringeren ikke har nøgle til brugernes hjem. Det er kun familie eller professionelle, der har fysisk adgang til brugerne.
Sommerudflugt og middag
Men telefontjenesten strækker sig længere end til et opkald om morgenen. Hvert år arrangerer lokalkomiteen en middag for både brugere af telefontjenesten og opringerne.”Det er sjovt at se de forskellige. Man kender jo deres stemmer, men ved ikke, hvordan de ser ud.”
Derudover tager de også sammen på en sommerudflugt, der dette år går til Givskud Løvepark.Selv kan Kjeld ikke forestille sig at stoppe som opringer.”Det giver så mange glæder at være frivillig, men der er konstant mangel på os.
Så jeg vil opfordre alle, der har lyst til at bruge et par timer hver uge på at glæde et andet menneske med en hjælpende hånd eller en god snak – til at melde sig som frivillig,” lyder det fra Kjeld.
Af Gitte Roe Eriksen, journalist
