Seniorvejleder

Hvad står der egentligt i brevet fra kommunen? Hvordan søger jeg om medicintilskud, bliver skrevet op til en ældrebolig eller søger om en rollator? Og hvad gør jeg, hvis jeg vil klage?

 

Det kan føles som uoverskuelige forhindringer og betyde, at nogle ældre aldrig får den hjælp, som de har brug for. Andre har brug for en snak med et menneske, der har tid og lyst til at lytte.

 

Hvad er seniorvejledning?
Frivillige seniorvejledere tilbyder en gratis og ganske uforpligtende snak, hvor de stiller deres viden, erfaring og støtte til rådighed. Seniorvejledningen bruges ofte af ældre, der er i tvivl om afgørelser fra offentlige myndigheder, vil have hjælp til at klage over en afgørelse eller er i tvivl om, hvor de skal henvende sig for at søge om en ældrebolig, et hjælpemiddel eller noget helt andet.

 

Hvordan bliver du seniorvejleder?
Din alder er underordnet, blot du er fyldt 18 år. Du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at blive seniorvejleder.

 

Du skal være tålmodig og god til at tale med andre mennesker. Det er ikke et krav, at du i forvejen har kendskab til lovgivningen på området, men du skal have mod på at sætte dig ind i det.

 

Vi forventer
• Du overholder din tavshedspligt
• Du ikke modtager gaver, penge eller arv
• Du indgår en skriftlig aftale med Ældre Sagen om blandt andet tavshedspligt

 

Vi tilbyder
• Ingen løn - men en unik mulighed for at gøre en forskel for andre.
• Introduktion til opgaven af den socialhumanitære kontaktperson
• Målrettede kurser og organiseret fællesskab med andre frivillige
• Forsikring mens du udfører det frivillige arbejde.

 

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde under særlige fordele for frivillige.

 

Hvad må du ikke?

Vejledningen omfatter ikke egentlig sagsbehandling. Du skal ikke nødvendigvis være ekspert i alt, men være i stand til at skaffe den nødvendige viden, hvis behovet er der. Samtalen erstatter ikke nødvendigvis en samtale med sagsbehandleren, bankrådgiveren, psykologen eller advokaten.

  

Vil du være med?

Det er Ældre Sagens lokalbestyrelser, der driver de forskellige frivillige sociale tiltag. Der kan derfor være forskel på tilbudene i lokalområderne. Kontakt lokalbestyrelsen i dit lokalområde for at høre mere eller melde dig som frivillig.

 

Vi hjælper dig!

‭(Skjult)‬ Indhold

(Skjult) Indhold webdelsmenu

Hvis du vil tilføje indhold, skal du åbne værktøjsruden og derefter klikke på RTF-editor.

‭(Skjult)‬ Relaterede sider

(Skjult) Relaterede sider webdelsmenu
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686