Hånd om de etniske ældre

Vi skal tage os af de ældre, der befinder sig i det her land. Hvor andre flygter, tager vi fat om problemerne i samfundet.”

 

Så klar lød meldingen fra adm. direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup i går på konferencen ”En aktiv hverdag - også for ældre med anden etnisk baggrund end dansk”, som blev afviklet i Odense, arrangeret af Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp.

Baggrunden for konferencen er Ældre Sagens og Dansk Flygtningehjælps mangeårige samarbejde om projektet ”Frivillig indsats til gavn for ældre etniske minoriteter”. Et udviklingsarbejde, som begge organisationer ønsker at fortsætte med og som skal udmunde i aktiviteter, der kan være med til at give en så værdig alderdom som muligt for ældre med anden etnisk baggrund.

 

”Det her bliver ikke det sidste. Vi er stolte af det her projekt, og nu har vi fået det ind under huden - og vi slipper det aldrig,” sagde Bjarne Hastrup.

 

Han lagde vægt på organisationernes rolle i at varetage de ældres interesser, rådgive og vejlede samt skabe relationer mellem mennesker.

 

”Det er vi gode til”, lød det fra Bjarne Hastrup.

 

Hjælper på kommuneskatten

Til konferencen deltog også borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune. Her samarbejder den kommunale integrationskonsulent, den kommunale sprogskole og frivillige fra Ældre Sagen om en onsdagscafé for ældre tyrkiske kvinder.

 

”Det er vigtigt at sætte fokus på integrationsarbejdet på en forebyggende måde. Og her ved vi rent faktisk stadig for lidt. Men vi føler, vi har succes med vores onsdagscafe, og vil gerne gå videre. Også set i lyset af, at antallet af ældre stiger - også dem med anden etnisk baggrund. Så vi vil meget gerne styrke og øge samarbejdet med Ældre Sagen,” sagde Michael Ziegler, der hilste de frivillige velkommen i kommunen.

 

”De gør et fantastisk stort stykke arbejde. Skulle vi som kommune betale for alt det, så skulle kommuneskatten sættes betragtelig op.”

 

Vi skal dele vores viden

Han gjorde opmærksom på, at kommunerne står overfor flere udfordringer, bl.a. hvordan plejecentre skal tackle en stigning af beboere med anden etnisk minoritet, og hvordan man tackler sundhedsfremme og forebyggelse.

 

”Vi skal arbejde på flere fronter. Størrelsen for aktiviteterne betyder ikke noget, for ringene vil brede sig i vandet. Og så skal vi dele vores viden med andre kommuner. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang.”

 

Læs mere fra konferencen i de kommende dage.

 

Foto: Rikke Tina Ulnits

Oplæg fra konferencen den 10. november 2008 i Odense.

Når du åbner dokumentet, bliver du bedt om login. Loginboksen skal blot klikkes væk, så kommer dokumentet frem. Vi beklager fejlen.

 

 Bjarne Hastrup.ppt

Bente Meunier - Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere.ppt
 Lis Vidkjær Hjorth.ppt
Andreas Kamm
Myra Lewinter
Workshop A
Workshop B
Workshop C
 Onsdagscafe i Høje Taastrup - workshop D.PPT

 En aktiv hverdag

 

 

Ældre Sagen har i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp udgivet pjecen En aktiv hverdag
Download pjecen her
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686