”Jeg kendte lidt til ældreområdet gennem min kone, som arbejder på et ældrecenter, hvor der også er en gruppe demente, og hvor jeg flere gange har underholdt med min violin,” fortæller han. ”Så det var nærliggende at melde mig som demensaflaster.”
Et lyspunkt
”Jeg holder meget af besøgene hos Ruth, for hun er hyggelig at være sammen med, og jeg føler, jeg bringer lidt glæde ind i hendes hverdag, der ikke altid er lige sjov.”
Ruth er 87 og har boet det meste af sit liv på landet sammen med mand og børn, men efter mandens død har hun skiftet bopæl en del gange og er nu endt i en ældrebolig i Holbæk. Hun er meget alene og har svært ved at vænne sig til de nye omgivelser – og sommetider er hun meget ked af det. Derfor er Stigs besøg et lyspunkt, og de kommer godt ud af det sammen og kan tale om alt.
”Jeg giver Ruth et knus, når jeg kommer, og vi laver lidt sjov med hinanden,” fortæller Stig. De starter samværet med en kop kaffe eller går en tur, hvis vejret er til det. Stig har altid en madpakke med, som han åbner og spiser mens de er sammen. Ruth får lov til at smage, og der opstår et fællesskab omkring maden. ”Det gælder om at finde nogle aktiviteter, vi kan være sammen om på en sjov måde,” fortæller Stig.
Violinen er et godt eksempel, for musikken er et sprog, alle forstår - også demente. Et andet eksempel er Arbejdersangbogen, som Stig har med hver gang. ”Ruths mand var fagforeningsmand, og Ruth har engang danset med Anker Jørgensen. Hun kan stadig huske mange af sangene i Arbejdersangbogen, og dem synger vi sammen. Det vækker minder og liver hende op.”
Fortiden bliver levende
Ruth er også meget optaget af gamle familiefotos. Dem sidder de i sofaen og studerer, og hun fortæller om fortiden, der dukker op og bliver levende.
”Ruth er en god fortæller, og det er spændende at høre om alt det, hun har oplevet gennem et langt liv, og det er dejligt at mærke, hvordan minderne langsomt dukker op, blot man lytter og giver hende god tid” siger Stig.
En gang imellem tager de også på indkøbstur i Holbæk, og det er Ruth glad for – selv om hun på grund af sygdommen oplever verden meget forvirret og ikke kan orientere sig uden Stigs hjælp. Når Ruth er ked af det og vred over sin situation, kan samværet med hende være lidt svært. Så ”trækker det tænder ud” at få hende glad igen, indrømmer Stig.
Han dog taknemmelig for den viden, han har fået på Ældre Sagens demenskursus, som gør det lettere at klare de situationer. ”Men Ruth er sjældent ked af det i længere tid, for inderst inde vil hun gerne være glad,” siger han.
Stig går for tiden og brygger på et projekt, som skal gøre deres samvær endnu sjovere. ”Motion og frisk luft er vigtigt for demente, og jeg undersøger muligheden for at anskaffe en dobbeltcykel, så jeg kan få Ruth med ud at køre i naturen. Stig smiler bredt, når han forestiller sig Ruth og ham drøne op og ned af bakkerne omkring Holbæk – mens de synger sange fra Arbejdersangbogen.
