Den hjælpende hånd

Små, praktiske gøremål kan være et stort problem for mange ældre i eget hjem. Det kan være svært at tråde nålen, skifte pæren eller få banket et søm i væggen.

Henning Simonsen er handymand 

Du kan gøre en forskel som frivillig hjælpende hånd i Ældre Sagen.

 

Hvad gør en hjælpende hånd?

Du kan som frivillig hjælpe med småreparationer af tøjet, skifter pæren og tilslutte DVD-maskinen. Du kan også hjælpe med at læse avisen højt eller skrive et brev. Og ofte tager det en formiddag at får skiftet pæren i entreen for der skal også snakkes og drikkes kaffe!

 

Den hjælpende hånd minder på den måde om en vennetjeneste eller om hjælpen fra naboen.

 
Hvem kan give en hjælpende hånd?
Din alder er underordnet, blot du er fyldt 18 år. Du behøver ikke, at være medlem af Ældre Sagen for at blive en hjælpende hånd.

 

Du skal være praktisk anlagt og have lyst til at møde andre mennesker.

 

Vi forventer
• Du overholder din tavshedspligt
• Du ikke modtager gaver, penge eller arv
• Du indgår en skriftlig aftale med Ældre Sagen om blandt andet tavshedspligt.

 

Vi tilbyder
• Ingen løn - men en unik mulighed for at gøre en forskel for andre.
• Introduktion til opgaven af den socialhumanitære kontaktperson
• Målrettede kurser og organiseret fællesskab med andre frivillige
 Forsikring mens du udfører det frivillige arbejde

 

Læs mere om, hvad vi tilbyder under særlige fordele for frivillige.

 

Hvad må du ikke?
Den hjælpende hånd må ikke påtage sig opgaver som kommunen skal løse som for eksempel rengøring, tøjvask eller fysisk omsorg som hjælp til hårvask, bad eller lignende.

 

Du må heller ikke hjælpe med opgaver af stor fysisk karakter, som for eksempel træfældning, der kan være farligt for både dig og din vært.

 

Læs mere om hvor langt vi vil gå.

 

Vil du være med?

Det er Ældre Sagens lokalbestyrelser, der driver de forskellige frivillige sociale tiltag. Der kan derfor være forskel på tilbudene i lokalområderne. Kontakt lokalbestyrelsen i dit lokalområde eller udfyld den elektroniske formular for at høre mere om mulighederne.

 

Vi hjælper dig! 
 
Hjælp til praktiske opgaver

Flere og flere lokalbestyrelser tilbyder hjælp med praktiske opgaver. Skal der flyttes et møbel, skiftes en sikring, hænges gardiner op eller slås søm i, så er de frivillige klar til at rykke ud og give en hjælpende hånd.

 

Læs historien om en hjælpende hånd på Møn

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686