Kasserer

Kassereren har ansvaret for komiteens regnskab. Kassereren behøver ikke at være medlem af komiteen.

 
­
Der bliver en gang årligt udarbejdet årsregnskab, som indeholder resultatopgørelse og balance for den enkelte komite. Det er komiteens medlemmer, der beslutter, hvad komiteens midler skal bruges til.

 

Kasserens opgaver

Vores kasserere har ansvaret for registrering af alle indtægter og udgifter. Det kræves dog til forpligtende aftaler at mindst to komitemedlemmer, heriblandt formanden eller næstformanden, skriver under.

 

Du har som kasserer ansvaret for, at økonomiafdelingen i januar, april, juli og oktober modtager regnskabsmateriale.

 

Regnskabsmaterialet består af kasserapporter eller balanceopgørelser og datadisketten Abacus 2000 samt beholdningsbilag og udtog/posteringsoversigt fra pengeinstitut(ter). Kasserapporter eller balanceopgørelsen skal før indsendelse underskrives af kasserer og formand.

 

Kompetenceudvikling 

Økonomiafdelingen i Ældre Sagen gennemfører en række servicebesøg, hvor der foretages gennemsyn og afstemning af kasse- og bankbeholdningen.

 

Besøgene finder ikke sted på grund af en formodning om afvigelser i lokalkomiteernes regnskab. Servicebesøgene er alene en forlængelse af vores ønske om i stigende grad af leve op til vores eksterne revisions krav samt ude bedre rådgivning og service overfor den enkelte komite og kasserer.

 

Du bliver som kasserer tilbudt et to-dags regnskabskursus, der giver indblik i bogføring og regnskab både med og uden IT samt et inspirationskursus for erfarne kasserere.
Se Kursuskataloget

 

Du vil desuden få støtte, råd og vejledning af vores regnskabskonsulenter.

 

 

Stil op som kasserer

Overvejer du at stille op som kasserer i din lokalkomité, så kontakt lokalkomiteen. Bemærk valget finder sted på årsmøderne - typisk i marts måned.

 

Vejledning

Vi har til støtte for kassererens arbejde udsendt ”Kassererhåndbogen”. Her kan du læse om anvendelsen af regnskabssystemets kontoplan og myndighedernes krav til registerering. 

Du kan også bestille Kassererhåndbogen hos KomiteService. Håndbogen er gratis.

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686