Koordinations-udvalg

Udvalget varetager lokalbestyrelsernes interesser i kommunen. I kommuner, hvor Ældre Sagen har mere end en lokalbestyrelse, er der nedsat et koordinationsudvalg.

Det lille tandhjul får det store til at løbe rundt 

 

Vi taler med en stemme. Koordinationsudvalget varetager derfor lokalbestyrelsernes interesser og opgaver overfor pressen og de offentlige myndigheder blandt andet i forhold til lokalpolitik, der har speciel interesse for ældre.

 

Koordinationsudvalget sender to gange årligt fordelingsnøgle til lokalbestyrelserne over, hvordan områdets kontigentandel skal fordeles.

 

Læs mere om retningslinier for udbetaling af kontingentandele.

 

Hvad laver koordinationsudvalget?

Vores koordinationsudvalg er et udvalg, der koordinerer og varetager den kommunalpolitiske side af Ældre Sagens interessevaretagelse. Man kan også sige, at lokalbestyrelserne i sammenlægningskommunerne varetager de medlemsrelaterede aktiviteter, mens koordinationsudvalgene varetager politisk relaterede aktiviteter.

 

Det er for eksempel lokalbestyrelserne, der varetager og organiserer besøgsvenner, tryghedsopkald, søndagscafeer, aflastning af pårørende til demente medvidere, mens det er koordinationsudvalget, der aktivt arbejder med kommunal frivillighedspolitik og en fælles ansøgning om §18-midler.

 

Læs mere om ansøgning om §18-midler.

 

Koordinationsudvalget sammensætning

Koordinationsudvalget sammensættes med mindst et medlem fra hver lokalbestyrelse, idet lokalbestyrelsens formand er født medlem. Valgperioden er et år.

 

Hver lokalbestyrelse har en stemme i koordinationsudvalget. Ved stemmelighed træffes afgørelsen af landsbestyrelsen.  Der kan ligesom i lokalbestyrelserne nedsættes arbejdsgrupper. Der føres beslutningsprotokol, som forelægges lokalbestyrelserne efter aftale.

 

Koordinationsudvalget konstituerer sig med: 

Koordinationsudvalget kan desuden bestå af ældrepolitisk kontaktperson, sundhedspolitisk kontaktperson og IT-kontaktperson.

 

Koordinationsudvalgets opgaver

Koordinationsudvalget vælger og prioriterer selv sine arbejdsopgaver som for eksempel kan være:

  • Ældrepolitik – hjemmehjælp og forebyggende hjemmebesøg
  • Sundhedspolitik – forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning
  • Sundhedscentre – hvor skal de ligge, hvad skal de indeholde, aflastningspladser 
  • Frivillighedspolitik – samspillet mellem kommunen og de frivillige organisationer
  • Frivilligcentre
  • Fælles ansøgning af §18 og efterfølgende uddeling
  • Befordring – ældre muligheder for at komme rundt i kommunen, telebus mv.
  • Ældre kulturelle muligheder – lokaler til møder, tilskud til aktivitet
  • Ældres bomuligheder – ældreboliger og plejeboliger
  • Synlighed og Pr
  • Rekruttering af nye yngre frivillige med politisk baggrund eller interesse
  • Samarbejde med ældreråd
  • Samarbejde med handicapråd

Naturligvis kan et koordinationsudvalg ikke stå alene med de mange nye opgaver. Der skal prioriteres og laves handleplaner for udvalgte emner.

 

Mange af vores koordinationsudvalg vælger da også, at udpege en ældrepolitisk og en sundhedspolitisk kontaktperson.

 

Koordinationsudvalgene har også mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper og ad hoc udvalg med deltagelse af personer uden for udvalgets egne rækker.

 

Kompetenceudvikling

Koordinationsudvalg tilbydes kurser om Ældre Sagen i de nye kommuner, hvor du får værktøjer til at arbejde med en yderligere profilering og synliggørelse af det lokale Ældre Sags arbejde. 

 

Koordinationsudvalg tilbydes desuden konsulentbistand fra Ældre Sagens foreningskonsulenter.

 

Koordinationsudvalg

 

 

Læs også
Læs vejledende forretningsorden for Ældre Sagens lokalbestyrelser.

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686