De 10 distrikter har konstitueret sig forskelligt. Fælles for dem alle er dog, at de har en distriktsledelse. Flere af distrikterne har desuden udpeget distriktskoordinatorer indenfor ældre- og sundhedspolitik, social-humanitære aktiviteter, IT samt nogle steder arrangements- eller kulturgrupper.
Distrikterne er igangsættere vedrørende kurser og temadage, så den landsdækkende kursusvirksomhed suppleres lokalt. Både sekretariatets fagpersoner og foreningskonsulenter står til rådighed i forbindelse med planlægning og afholdelse af kurser og temadage.
Ældrepolitik og sundhedspolitik
Vores distrikter har ikke direkte kontakt til politikere og embedsmændene, men kan danne et godt mødeforum for erfaringsudveksling og information for lokalbestyrelsernes ældre- og sundhedspolitiske kontaktpersoner.
Tilrettelæggelse af temadage og skræddersyede kurser med ældre- og sundhedspolitisk indhold styrker interessen for arbejdet og sikre, at Ældre Sagens nye organisationsmodel fungerer og giver indflydelse og resultater.